Bodycompassion

 v/ Mette Juszczyk

Kender du følelsen af at ikke vide, hvad man vil med sit liv? 

Af at føle, man ikke har nogen fornemmelse af sin krop og dens behov? At man hele tiden passer på alle andre, men man aner ikke, hvordan man passer på sig selv?

Så er du ikke alene

Det er lige præcis de følelser, jeg har oplevet hele vejen igennem mit voksne liv.

Først troede jeg, at jeg skulle finde den rigtige uddannelse, så blev alt nok godt.

Men hvordan finder man den rigtige uddannelse, når man ikke aner, hvem man er, eller hvad man drømmer om? Jeg endte i hvert fald med en uddannelse, som jeg i bund og grund ikke ville have, men som jeg følte, jeg var nødt til at færdiggøre.

Men måske bliver det hele bedre, når bare man får det rigtige job?

Det håbede jeg i hvert fald på. Men det er svært at finde det rigtige job, når man ikke aner, hvem man selv er, eller hvad man drømmer om. Så jeg fik et job, som jeg følte, at jeg burde tage.

Så må det da være løsningen at få børn...

Når bare man er lykkelig privat, så er alt det andet nok lige gyldigt, hviskede en lille stemme indeni. Men det er svært at blive lykkelig, når man ikke aner, hvem man selv er og hvad man drømmer om. Og alle der har haft små børn ved, at det ikke er lige der, man har masser af overskud til at finde ud hvem man er, eller hvad man drømmer om. Så jeg endte med tre børn, som jeg skal tage mig af. (Heldigvis kommer børn med en masse ekstra, der gør man ikke vil udskifte dem for noget som helst i hele verden ;-) )

Nødt til, burde og skal som trofaste følgesvende

Som 33-årig stod jeg med et liv, der udelukkende indeholdte nødt til, burde og skal. Der var minimalt med glæde, og det smertede mig at se, hvordan min indre tilstand gik udover mine børn.

Som alle andre mødre syntes jeg jo også, at mine børn havde fortjent den glad, positiv og kærlig opvækst. En tid hvor de ikke var i tvivl om, hvor elsket de var.

En opvækst hvor deres mor havde lyst til at være sammen med dem, og ikke kun var det af pligt.

At bryde med det kendte

Derfor tog jeg i januar 2016 en beslutning om at finde ud af, hvem jeg er, og hvad jeg drømmer om.

Det har absolut ikke kun været en fornøjelse. Sådan en rejse fører nemlig en ud i mange mørke kroge. Der har været mange drager, der skulle ses i øjnene og bekæmpes undervejs.

For hver gang der er blevet kastet lys på en indre drage (overbevisning), har jeg haft lyst til at slukke det igen. Men problemet er, at når først du ved, hvad der ligger i hjørnerne, så kan du ikke glemme det igen. Og så er der jo ikke andet at gøre end at rydde op i det, og finde ud af om det skal smides ud eller gemmes.

Livsdesign

Min egen rejse har ført mig på sporet af mange ting, men som jeg ser det, er der en ting, der har været gennemgående lige fra start. Nemlig ønsket om at designe et liv, der passer 100% til mig. Jeg vil ikke lade mig nøjes med et liv, der er for lille, for stort, for skævt, for forkert i farven ect.

Ligesom man kan designe en kjole, der passer til lige præcis ens krop, humør og drømme, så kan man også designe et liv, der passer til ens drømme, krop, energi, behov og lyst.

Er du til H&M eller skræddersyet?

Det er selvfølgelig nemmere at hive en kjole ned fra hylden i H&M.Men du får så også noget, der aldrig kommer til at passe 100%.Der vil altid være noget, der godt kunne være lidt bedre, og ikke mindst vil du opleve, at der er mange andre, der har præcis den samme kjole.

Hvorimod hvis du selv designer din kjole, får hjælp af en skrædder til at sy den og løbende tilpasser den til din krop (du ved, nogle gange er maven mere oppustet end andre ;-) ), så får du noget helt unikt, som du ikke har lyst til at træde ud af igen.

Mit livsdesign

Det samme gør sig gældende for dit liv. Du skal designe et liv, der passer til dig og dine behov og drømme. Du skal løbende tilpasse designet, og du skal måske have hjælp en gang imellem.

Det er så afgørende vigtigt for mig, at mit liv og arbejde passer til mig, og at jeg ikke skal rette ind for at passe til det.

Derfor har jeg skabt en virksomhed, der er lavet efter mit liv, mine værdier, og de behov jeg har som mor til tre. Det betyder for eksempel, at jeg meget sjældent arbejder i weekenden eller imellem kl. 14.00 og 20.00 i hverdagene.

Det betyder også, at jeg taget nogle nye uddannelser, som jeg brænder for at arbejde med. Det betyder, at jeg giver mig selv lov til at videreuddanne mig, selvom det i perioder betyder, at jeg er væk fra mine børn og mand i flere dage.

Jeg justerer løbende som livet ændrer sig, og det gør det efterhånden som børnene bliver ældre, og efterhånden som jeg får opfyldt mine drømme.

Jeg tror på, at vi alle sammen kan skabe et liv, som vi nyder at leve, og ikke lader os nøjes med at overleve.

Mitlivsmottoer "Life is a one chance offer - use it well". Vi ved ikke hvor længe, vi er her på Jorden. Vi ved ikke om vi har 1, 10 eller 50 år tilbage at leve i. Så det gælder om at få mest muligt ud af det NU.

Bodycompassion - kropsterapi, livsrådgivning og foredrag for private og virksomheder

Bodycompassion udspringer af min passion for at arbejde med samspillet mellem krop og psyke. Når vi skal finde ind til kernen af vores drømme og behov, er vi nødt til at lytte til vores krop.

Når vi begynder at lytte, begynder vi også at mærke. Måske mærker vi ligefrem, at der er steder i kroppen, hvor det ikke føles særligt rart. Det kan være spændte skuldre, ondt i maven, ømme ben, ondt i ryggen mm. Vi kan sagtens lave øvelser mod det specifikke sted, men hvis smerterne bliver ved med at komme igen, er det vigtigt at kigge på hvad årsagen er til smerterne.

Kropsterapi

Vidste du fx, at grunden til at vi spænder op i skuldrene, når vi er stresset er, at den store muskel i skulderen har relation til vores nyrer, som igen har relation til vores stresshormoner? Eller at vores tarmsystem indeholder mange, mange tusinder celler, der relaterer sig til cellerne i føleområdet i hjernen. Så når vi oplever noget ubehageligt, så vil det sætte sig i maven?

Når jeg arbejder med kropsterapi er min opgave i samarbejde med dig, at finde frem til årsagerne. Kun med bevidsthed har vi mulighed for at ændre det, der ikke fungerer for os. Og kun med bevidsthed kan vi begynde at leve et liv i overensstemmelse med vores drømme og værdier.

Du kan læse mere om kropsterapi på følgende link https://bodycompassion.dk/bodycompassions-kropsterapi/

Livsrådgivning

Udover kropsterapi tilbyder jeg også livsrådgivning, som også handler om at finde ind til sine drømme og handle på dem, så man designer et liv, man ikke har lyst til at holde fri fra. Livsrådgivning henvender sig til dem, der ikke er klar til den fysiske behandling som ligger i kropsterapien, men som har brug for hjælp og guidning i at skabe et bæredygtigt liv, der er til glæde for både dem selv og deres kære.

Du kan læse merelivsrådgivning på følgende link: https://bodycompassion.dk/livsraadgivning/