Vores Hold
Vi har kun certificerede instruktører i en lang række af moderne og populære fitness discipliner



Dans

Zumba

Zumba er for ALLE og du behøver ikke kunne danse. Zumba er effektivt til både vægttab og toning af kroppen. Samtidig er det sjovt, mens du får pulsen op og sved på panden, effektiv kropstræning med glad musik og masser af energi. Fedtforbrænding og konditionsgivende danseoplevelser.


Newline

Elsker du at danse og dyrke motion, som ikke rigtigt føles som motion? Og hvor man også får motioneret de små grå?
Så er linedance måske noget for dig.
Kom og opdag at linedance IKKE bare er hat, tramp og støvler - men også dans til moderne hit musik, som du hver dag hører i radioen - smooth og lækker Newline.
Kom præcis som du er, du behøver hverken partner eller noget andet specielt - ALLE kan deltage!
I linedance laver vi ALDRIG fejl.

Tag blot sko på der sidder fast på foden, men som kan dreje rundt på gulvet. Bare en masse variationer.



US Dance Mix 

US Dance Mix er ikke bare en almindelig forbrændingstime. Vi har taget udgangspunkt i musikken og den dansestil som var fremme på det givne tidspunkt. Vi danser rock'n roll til 50-ernes rockede rytmer. Twist til 60-ernes Beatles. 70-ernes discotrin i bedste John Travolta stil. Pop og grandprix fest fra 80-erne, samt de mere moderne funk og showdance moves fra 00-erne og 10-erne. Alle de største hits er med, og det er svært ikke at skråle med på sangene, der brager ud af højttalerne! En US Dance Mix time er for alle aldre og alle niveauer, da der vil være musik og trin for enhver smag. Så glæd dig til en super varm og lærerig dansetime, hvor både pulsen og humøret ryger helt i top.... - det kan ikke undgås...!!

HITT

US Puls

US Puls er et hold hvor vi får pulsen op. Her kombinerer vi styrketræning og konditionstræning. Det er en intensiv time, hvor du får trænet hele kroppen. US Puls er et hold for dig som ønsker høj intensitet og masser af energi i din træning. Du får altså en alsidig og varieret træning, hvilket gør at det er aldrig kedeligt at komme til US Puls. De oftest brugte redskaber er håndvægte, stepbænke og måtter. Timen er opbygget med fælles holdtræning for øje og indeholder derfor ikke stationstræning. Teknikken vil blive forklaret inden øvelserne og instruktøren vil hjælpe dig med at rette din teknik undervejs i timen. Instruktøren motiverer og guider dig igennem hele timen og sikrer at stemningen og energien er i top hele vejen.


US Gym - Privat Mobilitets Træning 

US Gym er for følgende målgruppe: 

Personer med behov for forsat genoptræning efter at det offentlige tilbud er ophørt.

  • Personer med behov for vedligeholdelsestræning.
  • Personer med behov for træning mhp. bevarelse, erhvervelse/generhvervelse af arbejdsevne. 
  • Personer med behov for depressions/ isolations forebyggelse.
  • Personer med behov for erstatning af konventionel medicinsk behandling. 
  • Personer med brug for supplement til fysioterapeutisk behandling.
  • Personer med behov for forsat guidning og vejledning i deres træning.
US Gym henvender sig til personer, som har eller har haft skader på knogler, led og muskler. Gigt mm.

Når vores kroppe ikke er stærke nok, kommer vi hurtigt til at sidde eller stå i uhensigtsmæssige stillinger. Det gør vi netop fordi vores ben, ryg og mave ikke er stærke nok til at holde 'de gode' stillinger. Dette medfører hurtigt muskelspændinger, myoser, hovedpine, smerter forskellige steder i kroppen, nedsat koncentration, mangel på energi og er individuel for den enkelte. I og med at en stor del af vi mennesker bruger omtrent otte timer på vores arbejde om dagen, er dette et vigtigt sted at blive og være stærk. Det vigtigste for os er at vise dig, at det ikke behøver at være uoverskueligt at få lagt træning ind i din hverdag. Denne time for alle. Her handler det om, at netop DU, får en time, der er fuld af energi og godt humør, med gode øvelser. Vi kører pulsen en smule op nogle gange i løbet af timen til god musik, så vi holder på varmen og alle kan være med. Instruktøren er behjælpelig med eventuelle tilretninger af øvelser og altid åben for nye forslag. Træningen kan være med til at øge mobilitet og derved fremme triv

Vi bruger elastikker, stepbænk, små 1-2 kg vægte. Man har også den mulighed at udføre træningen på en stol. Øvelserne er 45 sek. Og 10 sek. imellem.

Kom og prøv at træning kan være sjovt, hyggeligt. Vi har et godt fællesskab, hvor alle føler sig velkommen.

Vi har kun certificerede instruktører 


US Gym Senior

US Gym Senior er et privat mobilitets træningshold, hvor vi sidder ned på en stol og træner med bold, vægte på 0,5 - 1 kg og bruge lette elastikker. Øvelser der hjælper os i dagligdagen. Stoletræning er aktiv træning ved brug af en stol dels som redskab og dels som tryg støtte i træning af balance, styrke og koordination.  

  • Skånsom træning  - Alle kan være med, for øvelserne kan skaleres, så man enten står ved siden af stolen, sidder på stolen eller blot støtter sig til den.
  • God træning  - Stoletræning giver mulighed for at opbygge styrke, koordination og balance for nye udøvere.

Træningen kan være med til at øge mobilitet og derved fremme trivslen. 

Hos US Studio har vi rigtig god plads og kan derfor have god afstand til hinanden. Der er ingen trin i US Studio og vi har god plads til kørestol og rollator. 

Vi følger alle regler ifølge Covid-19

Vi har kun certificerede instruktører 


POUND Pro

Find din indre rockstjerne frem!!

Forestil dig et hold, hvor deltagerne inviteres til at slippe deres indre rockstjerne fri, gi´den gas i et fællesskab med ligesindede venner, slippe af med aggression og opnå følelsen af frihed.

Konceptet, der var de første baseret på full-body tromme træning, sikrer at deltagerne i klassen ikke kun får en seriøs kardio- og arm tonings træning, men også nyder sig selv undervejs i den svedende session.

Klasserne er opbygget omkring elementer som interval- kredsløbs- og styrketræning og indeholder øvelser som lunges, squats, siddende spark og liggende broer.

Og udover at være super underholdende er det også en god træning for hele kroppen.

Træningen er opbygget omkring tre søjler: Sindet, kroppen og det, de kalder din indre rockstar


Sjæl

QIGONG 

Qigong er en ældgammel form for kinesiske helse bevægelser -Nogen beskriver det som stående yoga, andre som mindfulness i bevægelse og så minder det meget om Tai Chi, dog uden henblik på kampsport. Med rolige bevægelser, blide stræk, åndedrætsøvelser og visualisering, bevæges Qi (vores livsenergi) rundt i kroppen, for på den måde at styrke og afstresse vores krop og sjæl, skabe indre ro og større overskud. Man kan såvel arbejde med sine fysiske skavanker som de psykiske, det er god forebyggende træning og så er Qigong også med til at bremse aldringsprocessen. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage, da øvelserne kan justeres så det passer til enhver. Jeg er certificeret Qigong Instruktør uddannet ved Vibeke Fraling i 2018 og har siden uddannet mig til Børne-Qigong Instruktør i 2019.


Kinstretch

Kinstretch privat mobilitets træning hold, hvor genoptræning af kroppen får en anden betydning. Vi arbejder med muskler som kroppen ikke er vant til at bruge, arbejder med vejrtrækningen og grounder og får afsluttet dagen på en god måde. Kinstretch hjælper os med at finde balance. Få mere styrke i vores dårlige skulder, nakke, ryg, ankler mm. Holdet er godt for alle. I modsætning til mange træningssystemer er KINSTRETCH-praksis komplet med et selv vurderingssystem, der giver dig mulighed for at overvåge din egen krop for dysfunktion, der kan forårsage smerter, tab af ydeevne.


Yin Yoga

Yin yoga undervisning: I min undervisning arbejder jeg med krop og sind som en helhed. Vi placerer kroppen i forskellige yin yoga stillinger, med formål om at stimulere kroppens væv og den vej igennem påvirke vores fysiske og psykiske trivsel. Bindevævet arbejder meget langsomt og derfor vil vi ligge i stillingerne i længere tid (3-15 min). Vi arbejder gennemgående med åndedrættet, som har en beroligende og udrensende effekt på hele vores system. Det er samtidig vores anker, som vi kan vende tilbage til, når vores sind flakker. Mindfulness er ligeledes en del af yoga praksissen, hvor vi træner at være tilstede med det der er, uanset hvordan det end arter sig. Når vi er mindful har kroppen nemlig det mest optimale arbejdsmiljø i forhold til at lade op. Jeg tilrettelægger altid min undervisning efter et bestemt tema, og det vil variere fra gang til gang, hvilket tema jeg tager op.